Jul

Naturlige julekugler

9. december 2017

Kugler med bløde blade og perler

Se nu der nogle smukke kugler der skal pynte i mine vinduer! Åh de blev så fine i de her helt lyse farver…
Og selvfølgelig gennemgår jeg nu hvordan jeg har lavet dem.

Her er hvad jeg brugte

  • Styropor kugler (8 cm)
  • Silkepapir
  • Decoupagelim (mat)
  • Fine blade, gerne tørrede eller pressede (Jeg vil ikke hvad de grå hedder? De grønne er lammeøre)
  • Knappenåle
  • Perler
  • Silkebånd

Fremgangsmåde

Start med at beklæde kuglen med et par lag silkepapir – pensel først lim på kuglen, læg et lag silkepapir på og pensel igen med lim. Lad kuglerne tørre.

Nu skal bladene på – lidt lim under er en god idé men smør helst ikke lim uden på bladene. Jeg satte en knappenål i spidsen af hvert blad af dem der hedder “lammeøre” – både for at holde det på plads men også til pynt. I toppen af kuglen satte jeg også en nål i hvert blad, dog uden perle hovede, for at holde bladet på plads.

Jeg lavede nogle med to slags blade, og nogle med kun den ene slags – se billederne her

Ophænget laver jeg ved at tag et stykke silkebånd og laver en løkke med knude. Selve knuden sætter jeg fast på toppen af kuglen med en nål.

Nogle blev pyntet med et væld af perler på toppen – jeg limede dem på med limpistolen (my weapon of choice) Det gjorde kuglen ret tung, så den er nok ikke så egnet til at hænge på et juletræ.
Andre pyntede jeg blot med en fin og luftig dobbelt sløjfe, som også blev sat fast med en nål.

Og se nu der nogle dekorative og smukke julekugler! Jeg håber du får lyst til selv at lave dine egne…

KH Carina

Relaterede Indlæg

Ingen Kommentarer

Skriv kommentar