Jul

Julepynt til Kubusstagen

2. december 2017

Dekorer din Kubusstage

En kubus lysestage findes vist i mange hjem efterhånden – jeg har også et par stykker og er virkelig glad for dem!
Her i december får de lige et jule-pift, og her kan du se hvordan det er end med den store Kubus 8.


Jeg har fundet et godt lærketræ i nærheden af vores hjem, der har lavt hængende grene – og på en gåtur slæbte jeg en stor gren med mig hjem – den er blevet brugt til  adventsdekoration  men resten kunne jo bruges til min Kubus. Jeg har brugt ståltråd til at sikre grenene og så fandt jeg 4 små porcelænsfugle i Søstrene Grene der skal være pynt.


Jeg lavede en simpelt gitter ved at ligge nogle grene på kryds og tværs mellem lysene. De største grene fik lige en ståltråd viklet om, så grenene bliver hvor jeg har lagt dem.

Og glimmer – jeg gav selvfølgelig lige grenene et pift glimmer 🙂

De små fugle kunne hænge ned fra grenene inde i midten, og jeg synes lidt det ligner at de flyver rundt i et bur.

Mere skulle der faktisk ikke til for at stagen blev juleklar – jeg forestiller mig at det kunne være så fint med små glaskugler eller flettede stjerner eller andet fint julepynt til at hænge ned i stedet for fugle?  Bliver din Kubus stage også pyntet op til jul?

Relaterede Indlæg

Ingen Kommentarer

Skriv kommentar