Hobby Sy det selv

Hårbøjle

18. december 2017

Hårbøjle med knude

Nu er det sådan at jeg ikke lige har hovedfaconen til at binde et et lille hårbånd om hovedet – men jeg synes altså at det er SÅ fint! Både til løst hår og til opsat (mor-knold) hår… Så jeg er nødsaget til at bruge en hårbøjle i stedet – den bliver hvor den er OG den holder lidt bedre på håret synes jeg.

Jeg har lavet en hårbøjle i det fineste okkergule stof, men en stor flot knude lidt til siden for midten – og nu vil jeg vise jer hvordan jeg lave den. Det ser måske omstændigt ud, men det er det faktisk ikke, hvis bare man er lidt tålmodig.


Dette skal du bruge:

  • Stof – gerne tyndt og fint
  • En plast hårbøjle
  • Nål og tråd
  • Satinbånd i en matchende farve
  • Lim – jeg synes at en limpistol er hurtigst, men tekstil lim kan også bruges.

Sådan gør du:

Start med at vikle satinbåndet rundt om bøjlen og lim det fast på bøjlen, for hver gang du snor båndet omkring bøjlen. Enderne behøver du ikke gøre pæne, dem dækker vi senere.

Klip nu to baner af dit stof – på ca. 12×70 cm hver.

Fold hvert stykke ned i midten og sy det sammen – ret mod ret. Det kan sagtens gøres i hånden med nogle ri-sting hvis du ikke har en symaskine.

Vend de lange “pølser” så retten kommer ud – du skal IKKE presse dem flade med strygejernet.

Brug nu de to bånd til at binde en knude, så enderne er ca. lige lange. Jeg bandt et simpelt råbåndsknob, men en dag må jeg virkelig sætte mig ind i at binde en rigtig fin knude, der er endnu mere dekorativ.

Nu placerer jeg knuden på bøjlen, der hvor jeg synes den skal sidde – og sætter den fast med et par nåle, så den bliver på denne plads, mens jeg hæfter stoffet i enderne.

Jeg folder båndet ind over hinanden, så det ligger dobbelt nede ved enden af bøjlen. Pas på ikke at stramme det, det ser pænest ud hvis stoffet ligger lidt løst hen langs bøjlen. Tænk ikke på at det så falder ned fra bøjlen, det fikser vi senere.

Jeg folder de to lag af bånd rundt om enden på bøjlen og holder det sammen med en knappenål. Det inderste lag stof klipper jeg ned, så det har samme længde som selve bøjlen og det øverste lader jeg være 2-3 cm længere end bøjlen.

Det øverste lag kan jeg nu folde op på indersiden af bøjlen, og sikre det med en knappenål. Så jeg jeg nemlig sy det fast med nogle sting i begge sider.

Når båndet er foldet og hæftet fast i begge ender, kan jeg sætter nogle sting rundt omkring på hårbøjlen, hvor stoffet gerne vil falde ned fra bøjlen. Jeg hæftede den på hver side af knuden, og lidt under knuden. Bare med to-tre små sting på samme sted, så stoffet sidder fast nede ved selve hårbøjlen.

Jeg gav også min et par sting midt på bånden, da de to lag af bånd gerne ville falde ud på hver side af hårbøjlen. Prøv og se om du nøjes med at få fat på det nederste lag/undersiden af stoffet, så stinget ikke ses udvendigt.

Nu til sidste finish, hvor jeg gerne vil skjule de her hæftede ender lidt, så jeg klipper nogle stykker af satinbånd, der nogen lunde pakker i størrelsen. For at siderne på de små stykker satinbånd ikke trævler, smelter jeg siderne med en lighter – hold blot båndet i nærheden af flammen, så smelter det og giver en fin kant der ikke flosser.

De små stykker limer jeg forsigtigt på så, indersiden af bøjlen bliver dækket.

Og så blev den flotte hårbøjle færdig – jeg glæder mig virkelig meget til at bruge den! Jeg brugte noget stof og satinbånd jeg havde i forvejen, så den eneste udgift jeg havde, var bøjlen der i Panduro Hobby kostede omkring 15 kr.! Tænk at få så fin en hårbøjle til den pris!!

Jeg håber du får lyst til at lave dit eget? Det kunne jo være en gaveidé til en søster eller en god veninde 🙂

KH Carina

Relaterede Indlæg

Ingen Kommentarer

Skriv kommentar