Jul

Engledyr

10. december 2017

Julepynt af legetøjsdyr

Bare rolig, jeg har ikke hugget knægtens legetøjsdyr og givet dem en tur med guldspray!
Jeg fandt en fin lille pose med 6 bondegårdsdyr til 60 kr., i Fætter BR. Det er tydeligvis ikke af samme gode kvalitet som Schleich dyr, men til dette formål er de perfekte – blandt andet fordi de er hule inden i, og derfor vejer betydeligt mindre, så de kan hænge på juletræet uden at knække grenen de hænger på…

Jeg tror min søn bliver svært begejstret for at de her engledyr skal hænge på vores juletræ i år, og jeg synes faktisk også de er rigtigt fine.


Dette skal du bruge:

  • Legetøjsdyr
  • Små kroge til ophæng
  • Guldspray
  • Krympeplast
  • Guld tusch
  • Lim og limpistol
  • Bånd eller snor til ophæng


Start med…

… at skrue kroge i ryggen på dyrene. Tag højde for at hovedet vejer mere, så derfor skal krogen ikke sidde midt på ryggen, men lidt længere oppe på kroppen.

Derefter skal de have en tur med guldspray – et enkelt lag er nok, så det tager faktisk ikke lang tid.
Du kan også male dem med maling og pensel, men jeg frygter at detaljerne i “pelsen” forsvinder lidt.

Imens malingen tørre, laver jeg englevingerne. Her kan du passende får hjælp af ungerne, hvis du har nogle ved hånden 🙂 De må gerne se lidt barnlige og tilfældige ud…
Jeg tegner vingerne på krympeplasten i ca. dobbeltstørrelse af hvad jeg ønsker de skal ende med at blive, og klip dem ud.
Jeg har noget klar krympeplast, men jeg tænker at de måske kunne bliver ligeså fine, hvis ikke finere, hvis krympeplasten er frosted.


Følg anvisningerne for krympeplasten – prøv at få den forholdsvis flade, men det gør ikke noget at de buer lidt.

Og nu kan vi montere vinger på de fine guld dyr! Limpistolen er det perfekte valg her, så man ikke skal holde vingerne i timevis mens limen tørrer. Jeg sætter vingerne på hver side af krogen.

Nu mangler der bare et lille bånd til ophæng og så er de små engledyr færdige…

Kunne de ikke også være fine som bordpynt på julebordet, blot uden krog og bånd til ophæng? Søde er de i hvert fald!

God fornøjelse!
KH Carina

Relaterede Indlæg

Ingen Kommentarer

Skriv kommentar