Hobby

Julekrans med filtblomster

27. november 2017


Julekrans

Og ikke bare en af dem der er lige til at smide ud, når julen er overstået – denne kan pakkes væk og holde i årevis. Lav en krans som værtindegave – det vil helt sikker falde i god jord…

Det her skal du bruge:

  • Filtblomster – ca. 5-9 stk – hvis du ikke har læst indlægget om hvordan man laver filtblomster, så find det her
  • Krans – Her har jeg bundet lidt birkegrene om en uro-ring, men du kan bruge de fleste slags kranse
  • Limpistol og limstifter
  • Grankogler
  • Pynt: Julekugler, filtkugler eller hvad du lige har, eller synes passer til din krans

Ringen til kransen her har jeg fundet i Søstrene Grene, pynt og kugler har samlet fra flere steder: Tiger, Føtex, Panduro Hobby og Søstrene Grene.


Sådan begynder du

Det første jeg gør er, at bygge kransen lidt op. Altså jeg placerer nogle af de store grankogler og julekugler langs kransen, så mine blomster og alt det fine pynt har noget at sætte fast på.

Nu begynder det sjove – jeg starter med at ligge filtblomsterne løst på, så jeg får en fornemmelse af hvor hvilke blomster skal sidde, inden jeg limer dem fast. Der er ikke noget rigtigt og forkert her – et godt tip er ikke og blive for symmetrisk. Der må godt sidde to ens blomster sammen for eksempel, det giver tit en god dynamik at arbejde på denne måde. Start med at placere blomsterne i midten og arbejd dig ud til hver side.  Blomsterne må godt sidde forholdsvist tæt – der er som regel plads til “pynt” alligevel.

Nu begynder kransen at tage form – men der er sikkert nogle små huller hvor der kan puttet en glas kugle eller noget andet fint pynt ind…

Til sidst laver jeg et lille øje i toppen af kransen, som den kan hænge i og binder en sløje rundt om kransen.
Og nu er der faktisk kun tilbage at glæde sig over synet af din smukke krans…

Jeg vil rigtigt gerne se dine bud på en julekrans, så tag mig endelig på dine billeder på Instagram og Facebook – der kan du også se nogle af alle de forskellige kranse jeg har lavet, måske kan du finde lidt inspiration!

God fornøjelse! KH Carina

Relaterede Indlæg

Ingen Kommentarer

Skriv kommentar